De danske klynger er under lup

De danske klynger er under lup

27-04-2018

I Life Science nr. 1, 2018 bringer Biopeoples direktør Per Spindlers artikel "De danske klynger under lup", som ser nærmere på sundheds- og life science branchens økonomiske betydning, klyngelandskabet i Danmark og nogle af de initiativer til en forenkling og nye samarbejder, som er på vej.

DE DANSKE KLYNGER ER UNDER LUP

Af Per Spindler, direktør for Biopeople

Danmark er internationalt anerkendt for at være førende inden for sundheds- og life science-området med stærke innovations-og erhvervsfremmende klynger. Regeringen har indgået aftaler på klyngeområdet med Region Syddanmark og Region Hovedstaden og har på nationalt plan netop fremlagt en dansk vækstplan for life science. I både aftaler og vækstplanens anbefalinger er et ønske om, at gøre klynge- og erhvervsfremmesystemet med efterhånden mange regionale initiativer mindre kompliceret og lettere at gå til for virksomhederne. Her ser vi nærmere på sundheds- og life science branchens økonomiske betydning, klyngelandskabet i Danmark og nogle af de initiativer til en forenkling og nye samarbejder, som er på vej.

Sundheds- og life science branchen er en mangeårig succes og en stærk vækstmotor for den danske økonomi. Omsætningen i branchen er vokset med syv procent om året de seneste 15 år til at udgøre ca. 190 mia. kr. i 2016 og 17 procent af den samlede vareeksport. Beskæftigelsen i branchen er på over 38.000 ansatte, og produktiviteten pr. fuldtidsansat er næsten dobbelt så høj som produktiviteten for industrien generelt. Endvidere bidrager universiteterne og den kliniske forskning stærkt med viden og uddannelse til gavn for virksomhederne. Regeringens vækstteam for sundheds- og velfærdsløsninger konkluderede i 2013, at lægemiddelvirksomhederne udgør knap 70 % af værditilvæksten, og sammen med medico-udstyr og apparater mere end 80 %. Resten af værditilvæksten udgøres af hjælpemidler, service og driftsløsninger, sundheds-it m.v. Medicinal og medicinsk udstyr er derfor en af Danmarks ypperste styrkepositioner.

Færre landsdækkende innovationsnetværk siden 2006

Sundhedsområdet er en af de største og vigtigste sektorer i Danmark. I dag er der ni klynger inden for sundhedsområdet (se faktaboks). Der er tre landsdækkende og seks regionale, og de er generelt målrettet enten a) det borgernære sundheds- og velfærdsteknologiske område eller b) det bioteknologiske, medicinale og medico-tekniske område (McKinsey & Company 2016). McKinsey har endvidere rapporteret i en analyse af erhvervsfremmeindsatsen, at antallet af landsdækkende innovationsnetværk er blevet reduceret markant fra 36 til 22 siden 2006, hvilket har bidraget til at skabe et mere overskueligt landskab af innovationsnetværk og øget netværkenes kritiske masse med en samlet årlig statslig finansiering på ca. 80 mio. kr. Hertil kommer de regionale / kommunale klynger med en finansiering på mere end 150 mio. kr. Den samlede årlige erhvervsfremmeindsats er 4,7 mia. kr., så bruttoomkostningen ved klyngeindsatsen er beskeden i det samlede billede.

I en fælles udmelding fra Uddannelses- og Forskningsministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet ”Danmark løsningernes land” (2013) blev det gjort helt klart, at Danmark har behov for at bringe innovationsnetværk og klynger på højde med de stærkeste i Europa, at der er behov for større koordinering på tværs af regioner, ministerier etc., og at der er behov for et større internationalt fokus. På baggrund af ministeriernes anbefalinger blev Danmarks første klyngestrategi udformet, klyngeforum blev etableret og ordninger, der støttede internationalisering blev rullet yderligere ud (fx Innovation Express). I en analyse fra 2016 viste Centre for Economic Business Research, at virksomheder, der har deltaget i innovationsnetværk har ca. 4 procentpoint øget produktivitet. Styrelsen for Forskning og Innovations egen analyse (2013) viser, at virksomheder, der deltager i innovationsnetværksaktiviteter er 4 gange så innovative som dem, der ikke indgår. Endelig, på det europæiske plan, angiver European Cluster Panorama (2016): “strong clusters (of businesses) across Europe account for more than 54 million jobs and 45 % of all traded industries’ wages (23 % of the overall economy)”.

Klynger katalyserer videnbroen mellem virksomheder og videninstitutioner

Selv om det danske klyngelandskab har syntes forvirrende for nogle, spiller klynger og innovationsnetværk en vigtig rolle for udvikling og innovation. ”Viden og innovation skal skabe mere værdi i virksomheder” hedder en overskrift i publikationen ”Mål for dansk forskning og innovation” (2017). Her angiver regeringen bl.a., at de danske innovationsnetværk udgør én af nøglerne til at skabe en større sammenhæng i innovationsindsatsen. Innovationsnetværkene samler forskere, virksomheder og offentlige myndigheder på tværs af institutioner og faggrupper, og de faciliterer vidensspredning, forskningssamarbejde, teknologiudvikling og innovationsprojekter. Når de sammentænkes med eksisterende nationale og regionale klynge og netværksaktiviteter, kan stærke og konsoliderede innovationsnetværk bidrage til at forenkle erhvervsfremmeindsatsen og skabe sammenhængende og bedre koordinerede, nationale indsatser på tværs af aktører.

Innovationsnetværkene samarbejder nationalt

Et eksempel er det landsdækkende innovationsnetværk Biopeople, som indgår i flere nationale samarbejder af strategisk og konkret karakter. Vi samarbejder bl.a. med partnerskabet NEXT omkring kliniske forsøg og med de danske biobanker om anvendelse af biologiske prøver, og vi deltager i ansøgningerne om forskningsinfrastrukturer. Størstedelen af af de tematiske omdrejningspunkter for Biopeople er indeholdt i regeringens strategi inden for ”bedre sundhed”, ”bio- og life science” og ”teknologiske muligheder”, som er beskrevet i kataloget ”FORSK2025”. Biopeople spiller en væsentlig rolle i at bygge videnbroen mellem virksomheder og videninstitutioner, og inden for ”personlig medicin” står klyngen i spidsen for et arbejde for at udvikle biomarkører som et spirende vækstområde i Danmark (www.biomarkers.dk). Biopeople har spillet en rolle i etableringen af anerkendte initiativer; fx Copenhagen Centre for Regulatory Science (CORS) ved Københavns Universitet og foreningen ”EUPATI Danmark”. Sidstnævnte har til formål at styrke patientrollen i biomedicinsk forskning og udvikling. Biopeople bidrager til forankring af nye initiativer ved universiteterne eller i fx foreningsdannelse for nye offentligprivate tiltag.

Sundhed- og velfærdsteknologi drøfter samling

For at forenkle billedet, har regeringen i regionale vækstpartnerskabsaftaler med hhv. Vækstforum Hovedstaden (juni 2017) og Syddansk Vækstforum (september 2017) aftalt, at overlap og konsolideringsmuligheder skal identificeres i forhold til klynge- og innovationsnetværkene inden for life science. I den nye vækstplan for life science (marts 2018) angiver regeringen, at de regionale klynger inden for området sundheds- og velfærdsteknologi (se faktaboks) har indledt drøftelser om muligheden for at samles i én national organisering med stærke regionale hubs.

Tættere samarbejde mellem MVA og Biopeople

Et komplementerende samarbejde er ligeledes under opbygning mellem Medicon Valley Alliance (MVA) og Biopeople (Denmark’s Life Science Cluster). Begge er certificeret som EU guldklynger, og klyngerne arbejder inden for samme område af life science. Men klyngerne har forskelligt udgangspunkt i forhold til organisering (forening for MVA vs. universitetsforankring med landsdækkende partnerskabskreds for Biopeople), finansiering (medlemskontingent vs. statslig / regional finansiering) og geografi (Øresundsregion vs. Danmark). Samarbejdet mellem Biopeople og MVA styrker produktiviteten i dansk erhvervsliv blandt andet ved at understøtte udviklingen i små og mellemstore virksomheder. Samarbejdet sikrer endvidere, at services og ydelser fra klyngeorganisationerne er nemme og overskuelige at anvende for iværksættere og virksomheder samtidig med, at der er fokus på kvalitet og effektivitet.

Erhvervsfremmeindsatsen skal også forenkles

Regeringen har endvidere nedsat et eksternt forenklingsudvalg for erhvervsfremme med repræsentanter fra erhvervslivet og eksperter. Forenklingsudvalget skal udarbejde en konkret og realiserbar model for erhvervsfremmeindsatsen, hvor det bliver nemmere og mere overskueligt at anvende systemet for virksomhederne samtidig med, at der er fokus på kvalitet og effektivitet. Det indebærer, at udvalget skal udarbejde en grundmodel, hvor indsatsen samlet set gøres billigere og bedre til gavn for erhvervslivet. På baggrund af udvalgets afrapportering primo 2018 vil regeringen komme med et udspil til en ambitiøs og sammenhængende reform af hele erhvervsfremmeindsatsen.

DANSKE KLYNGER OG ORGANISATIONER INDEN FOR SUNDHED OG EU NIVEAU*

Landsdækkende: Medicinsk udstyr, bioteknologi, biomedicin og medicinal

  • Biopeople – Denmark’s Life Science Cluster (innovationsnetværk) (ECEI guld)

Regional: Medicinsk udstyr, bioteknologi, biomedicin og medicinal

  • Øresundsregionen – Medicon Valley Alliance (+ Skåne) (ECEI guld)

Landsdækkende: Sundheds- og velfærdsteknologi

  • MedTech Innovation (innovationsnetværk) (ECEI bronze)

  • Innovationsnetværk for Sundhed og Velfærdsteknologi (innovationsnetværk) (ECEI guld via Welfare Tech)

Regional: Sundhed- og velfærdsteknologi

  • Syddanmark – Welfare Tech (ECEI guld)

  • Midtjylland – Medtech Innovation Consortium (ECEI bronze)

  • Nordjylland – Life Science Innovation North Denmark

  • København – Copenhagen Healthtech Cluster

  • Sjælland – Zealand Welfare Cluster (ViiRS)

  • Odense – Patient@home (ophørt)

* Kilde: www.cluster-analysis.org

Close
What are you looking for?
By using this website, you agree to the use of Cookies to give you the best user experience. Ok