Newsletter subscription & archive
Biopeople

Samarbejdsplatform for kvalificeret arbejdskraft til produktionsvirksomheder i Region Sjælland

22-03-2018

Udvikling og etablering af permanent samarbejdsplatform, der kan facilitere og styrke samarbejdet mellem regionens uddannelsesinstitutioner, virksomheder og øvrige relevante aktører, samt videreudvikle, gennemføre og synliggøre praksisrettede sanarbejdsinitiativer og etablere nye samarbejder mellem regionens uddannelsesinstitutioner og virksomheder. https://kap-sjaelland.dk/

REGION SJÆLLAND bidrager væsentligt til DANMARKS erhvervsmæssige styrkeposition inden for produktion, forskning og innovation af bioteknologiske produkter, bioenergi, fødevarer og fødevareingredienser sammen med regionens øvrige erhvervs-og produktionsvirksomheder (REVUS brancher). Disse erhverv og produktionsvirksomheder har et stort potentiale for fortsat vækst i beskæftigelse og dermed at bidrage til en sund økonomisk vækst og jobskabelse i regionen. De studerende på regionens uddannelsesinstitutioner kan potentielt bidrage med de rette kompetencer på et højt fagligt niveau og sikre nødvendig kvalificeret arbejdskraft til regionens virksomheder, såfremt der er gensidigt kendskab og forståelse mellem regionens virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

På baggrund af resultater, erfaringer og anbefalinger i projektet ”Kvalificeret arbejdskraft til produktionsvirksomheder (KAP I) i Region Sjælland 2015-2017” udmøntet i publikationerne ”Mulighedernes region”, ”Samarbejdets region”, ”Building capabilities for internationalisation in Danish Production SME” og hvidbogen ”Lovende Perspektiver” skal projektet videreføre og cementere initiativer og resultater fra KAP I projektet.

Den permanente samarbejdsplatform skal:

  • Understøtte branding og kommunikation omkring uddannelser og produktionsvirksomheder og fortælle, hvordan eksisterende uddannelsesforløb giver gode muligheder for job i produktions- og erhvervsvirksomheder placeret lokalt
  • Sikre tilknytning og forankring af arbejdskraften lokalt og med internationalt udsyn
  • Udnytte såvel uddannelses- som vækstpotentiale i at tænke i udbud og efterspørgsel
  • Etablere en matchmaking platform - medvirke til at udbuddet af uddannelser matcher virksomhedernes behov i forhold til kompetencer, kvalitet og omfang

PROJEKTET sigter dermed mod at bidrage til øget andel af medarbejdere med en videregående uddannelse i virksomhederne i Region Sjælland vil stige.

Biopeople projektleder: Randi Krogsgaard.

Partnere: RUC, Professionshøjskolen Absalon, Erhvervsakademi Sjælland, Novo Nordisk A/S, Statoil Refining Denmark, Royal Unibrew, DBI Plastics

Total finansiering: 6 mDKK heraf 3 mDKK fra Region Sjælland

Projektets website: https://kap-sjaelland.dk/

CloseClose
What are you looking for?
By using this website, you agree to the use of cookies to give you the best user experience.
Find additional information at Cookies
Ok